23948sdkhjf

B&O siger farvel til 59 ansatte på hovedkontoret

En del er fyret med omgående virkning, resten forlader virksomheden senest til september.
59 ansatte på Bang & Olufsens hovedkontor i Struer blev tirsdag afskediget, oplyser TV MidtVest.

Det er anden gang inden for 13 måneder, at producenten af luksuselektronik må skære i staben.

Denne gang går det ud over funktionærer. En del er fyret med omgående virkning, resten forlader virksomheden senest til september.

Fyringerne er en konsekvens af den samarbejdsaftale med sydkoreanske LG, som B&O indgik sidste år.

Fyringerne betyder, at der fremover kun vil være 600 ansatte hos B&O i Struer. Derudover er der 150 ansatte i Lyngby.

Det er dermed langt færre, end de 3000 ansatte, som virksomheden havde for cirka 30 år siden.

/ritzau/
Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093